Bor man sammen og har man fællesøkonomi, kan det nogen gange virke lidt skørt at købe gaver til hinanden. Selvfølgelig skal der være plads til de små gaver i hverdagen, der varmer uanset om det er ham eller hende der får dem. En god flaske vin, en flot buket blomster, et lækkert sæt undertøj eller noget helt fjerde kan gøre meget i hverdagen.

De lidt større ting kan dog være en anelse overflødige, da man alligevel deler de udgifter der måtte være. Der kan derfor være meget logik (og fornuft) i at give ting til hinanden fælles, eventuelt ting til hjemmet, frem for at købe en masse gaver til hinanden, der dybest set bare er ting der skifter hænder.

Ting man kan have glæde af sammen kan ofte skabe glæde i meget længere tid end en ny bluse eller et par sko gør det. Det kan være, at stuen i længere tid har trængt til at få skiftet lamelgardinerne ud, men at man ikke lige synes der har været penge til det. Så spar julegaverne og vælg i stedet at de gaver i giver, er noget i giver til hinanden som i sammen kan have glæde af, i stedet for at bruge tusinder af kroner på materielle ting.

Det skal da også siges, at denne slags fornuftsbeslutninger altid er lettere at beskrive end at udføre, da det der er stor glæde forbundet med at give og modtage gaver, og denne glæde forsvinder lidt ved at lade fornuften tale og købe ting, der ikke er nogen overraskelse forbundet med.