I de fleste hjem med hund, er hunden en del af familien, og bliver derfor også ofte fejret ved højtider som jul og måske på dens fødselsdag. Der er mange forskellige holdninger til, hvordan man skal behandle sin hund, for selvom den ofte bliver en del af familien, så kommer man ikke uden om, at det er dyr. Nogen mener derfor, at den skal behandles som et dyr, mens andre mener at det er ok, at man mere eller mindre behandler den som et menneske.

Der er nok ikke den helt store tvivl om, at en hund ikke forstår hvorfor den får en gave, men det ændrer ikke ved, at den bliver “glad”, når den får en. Grunden til at det er sat i anførselstegn er, at det ikke er alle der mener, at dyr har følelser, man at de blot har instinkter og reagerer. Vi mener dog stadig, at man kan spore glæde i en hund, bare ved at kigge i den øjne.

Derfor synes vi naturligvis også at det er i orden, at man giver sin hund gaver, også selvom det naturligvis er fjollet at pakke en gave ind til en hund, som man så selv efterfølgende kan åbne for den. Det hele handler om traditioner, og der er traditioner forbundet med gaver, så er det lige meget om den gave er til et dyr eller et menneske.

I sidste ende bør man give gaver, uanset hvem man giver til, for at modtageren bliver glad for indholdet og ikke for hvad andre måtte tænke om det, og hvilken hund sætter ikke pris på et nyt tyggeben eller en nyt legebold.