De hyperlænker du finder i dette indlæg er af kommerciel karakter og dermed er indhold og link af betalt karakter.

For os, der har fødselsdag om efteråret, er foråret og sommeren en bemærkelsesværdigt gaveløs tid. Heldigvis er der masser gode grunde til at forkæle dig selv eller nogen, du holder af, med en god gave. Her op til sommeren kunne det for eksempel være en gave til hele familien, som I kan bruge i det gode vejr.

Lav mad udendørs

Her i sommersæsonen er det dejligt at kunne være ude så meget af dagen som muligt. Derfor får mange for eksempel indrettet udekøkken eller bålplads, så madlavningen kan flyttes udenfor.

En bålplads er klart den nemmeste og mindst pladskrævende løsning af de to. En bålplads kan nemt installeres hvor som helst i haven, og den fylder næsten ingenting. En af fordelene ved en bålplads er, at man laver mad på en anderledes måde. Det er både hyggeligt og lærerigt for børnene, og I kan endda benytte lejligheden til at tale om både fysikken og farerne ved ild.

Der er også masser af desserter, som er skabt særligt til at blive lavet over bål. I kan for eksempel riste skumfiduser, laver snobrød eller varme bananer med sukker og kanel. Der er massevis af inspiration på nettet, og jo bedre I bliver, jo nemmere er det.

En bålplads kan også bruges i foråret og efteråret, hvor I vil være ude, men alligevel har brug for lidt ekstra varme.

Forlæng havesæsonen med en terrassevarmer

Og lige netop det formål bringer os videre til dagens næste tip. Du kan nemlig forlænge sæsonen i haven ved at installere lidt varme. I Danmark er det egentlig sjældent regnvejr, der holder os ude af haven, men nærmere kulde og gråvejr. Med en terrassevarmer eller lignende, kan du holde varmen udenfor og nyde den friske luft.

Hvis du har en vinterhave eller udestue, kan det også være rart med lidt ekstra varme om vinteren. På den måde kan du få glæderne fra haven uden at fryse.