De hyperlænker du finder i dette indlæg er af kommerciel karakter og dermed er indhold og link af betalt karakter.

Når en rigtig god kammerat eller veninde fylder år, vil mange gerne give ham eller hende en særlig – og sjov – gave. Ofte falder valget på gaver eller oplevelser af seksuel karakter, hvilket for det meste bringer smil og latter frem hos fødselar såvel som gæster. Det er dog en hårfin balance, for er nogle gaver for upassende? Find ud af, hvad du bør overveje, når du vælger gaven.

Sexlegetøj

Når fødselaren skal drilles lidt, falder valget ofte på et stykke sexlegetøj. En pisk, en vibrator, en dildo eller noget helt fjerde bliver ikke så sjældent pakket op til fødselsdagsfester og medfører ofte et godt grin. Det er en relativ uskyldig måde at tage lidt gas på fødselaren, og de fleste synes det er sjovt.

Stripper

Et andet populært valg er at bestille en stripper af det modsatte køn, som kan underholde festens deltagere og ikke mindst give aftenens hovedperson et personligt show. Vær dog opmærksom på om en oplevelse som denne vil falde i god jord hos fødselaren. Nogen vil synes, at det er hylende morsomt, mens andre vil opleve det som meget grænseoverskridende. Som tæt ven eller veninde er det din opgave at vurdere, hvor fødselarens grænse går – du er trods alt en af dem, som kender vedkommende bedst.

En vurderingssag

Man kan ikke som sådan trække grænsen mellem, hvad der er passende og upassende. Det handler i bund og grund om at vurdere det i situationen. Det er især vigtigt at kende til festens stemning og rammer. Hvis fødselarens familie er til stede, vil det med stor sandsynlighed være meget grænseoverskridende for dem og ikke mindst for fødselaren, at der bliver pakket en vibrator ud, eller at en stripper pludselig træder ind ad døren. Er det derimod en fest kun for jer venner, er stemningen måske en helt anden, og der vil blive grint af gaven mange år frem.