De hyperlænker du finder i dette indlæg er af kommerciel karakter og dermed er indhold og link af betalt karakter.

Som barn er ens fødselsdag den allerbedste dag på året. Det er en dag hvor barnet bliver forkælet ud over alle grænser, og hvor barnet er festens midtpunkt. Desuden er det skønt at blive forkælet med gaver af forældre, søskende og resten af familien, og åbne den ene gave med legetøj efter den anden. Hvis du ønsker at holde den perfekte børnefødselsdag for dit barn, kan du følge vores guide til at holde en veludført og sjov børnefødselsdag.

Lav et godt tema til festen

Som barn er det absolut sjovest at være til en børnefødselsdag, hvis der er et fedt og festligt tema. Hvis du vil lave det perfekte tema til dit barns fødselsdag, er det vigtigt at lave dette tema ud fra dit barns interesser. Hvis dit barn er stor fan af pirater, kan en vaskeægte piratfest være et godt valg, eller hvis dit barn elsker de smukke prinsesser fra Disney, kan en rigtig prinsessefest være det ideelle valg. Hvis du skal lave en rigtig piratfest, er den rette pynt og service vigtig for det samlede udtryk. Dæk bordet med paptallerkner og krus med pirater på, hæng piratflag op på væggene og pust en masse seje piratballoner op. Du kan ligeledes bage nogle cupcakes og lave nogle seje dødningehoveder i glasuren. Til den perfekte prinsessefødselsdag er farverne lyserød og pink helt ideelle, og du kan ikke tilføje for meget pynt i disse farver. Her kan du finde det perfekte pynt til børnefødselsdagen.

Underholdning er vigtig

Børn kan hurtigt komme til at kede sig hvis der ikke er planlagt nogle aktiviteter, og derfor er det vigtigt at planlægge noget underholdning til fødselsdagen. Hvis I holder en piratfødselsdag, er det oplagt at lave en klassisk skattejagt, hvor børnene skal følge et skattekort for at finde den lækre skat med en masse god slik i. En skattejagt er også et oplagt valg selvom I ikke holder en piratfødselsdag. I kan ligeledes lege den klassiske sangleg ”bjørnen sover”, hvor bjørnen ligger i midten af en rundkreds og sover, mens de resterende børn lister rundt om bjørnen. Banke-banke bøf er også en sjov og simpel leg til børnefødselsdagen, som ikke kræver noget udstyr. Børnene står i en rundkreds, på nær bankeren uden for rundkredsen, som kun kan komme ind i cirklen ved at vinde kapløbet mod den der bliver sagt ”bøf” til. Der findes mange sjove lege til børnefødselsdagen, som ikke kræver nogen forberedelse, så børnene behøver langt fra at kede sig til fødselsdagen.